Kommentar: 1. utgave. “Naar Sneen falder efter Storm – tæt, tung og nøiagtig –, udfylder Fordybninger, jævner Spidser og skarpe Kanter, da er det underligt at tænke sig, at dette er det samme Vand, som kan risle og hoppe, skumme som Røg i Fossen og finde Vei med modige Strømbølger ud i det frie blaa Hav.”